Når du skal vurdere hvilken teltstørrelse du skal bruge, skal du beregne ca. 1 kvm. pr. person.
Beregn ca. 60 cm. bordlængde pr. person.
Hver person bruger ca. 80-100 cm. til stolen. Beregn derfor mellem 160-200 cm. mellem bordene.
Vi anbefaler at telt gulvet vaskes inden I skal holde festen (så får I også selv glæde af det), vi kan nemlig ikke garantere at gulvet er helt rent.
Der kan i enkelte tilfælde komme en lille lugt af cirkus, specielt hvis teltet står på græs uden gulv. Det er ikke fordi teltet har været udlejet til cirkus, men det er simpelthen sådan at græs lugter når det er overdækket.
Bemærk, kulørte papirsbannere smitter af når de bliver fugtige og kan ikke komme af teltdugene igen. Hvis I vælger at hænge bannere op alligevel, må de under ingen omstændigheder kunne berøre teltdugene.
Gem emballagen ved leje af service. Tallerkner kommer med skummellemlæg imellem hver tallerken. Dette gøres for at undgå ridser under transporten. Sådan skal de også afleveres igen.
Vent med at lægge servietter, bordkort og andet papirspynt i teltet, til selve dagen, da eventuel kondens om natten kan ødelægge det store arbejde.
Bemærk, vi har valgt glas i en størrelse som alle kan komme i opvaskemaskinen.
Sørg for at opvaskemaskinen er renset og fyldt med salt og afspænding inden festen.
Så kan servicen uden problemer køres på det hurtige program.